Dit onde væsen

Hvor skal mit hjerte trives

når rejsen er forbi

og følelserne siver

i fornuftens si.

Det sorte er tilbage

og lugter fælt af skam.

At se det er en plage

og hjertet føles lamt.

Det banker ikke mere,

trods skrål og skrig og kamp,

må jeg kapitulere,

fortrække kold og klam.

Verden den går videre

trods mit nederlag,

solen skinner, fugle kvidrer

nok et festligt flag.

Mit hjerte er mit eget

og toner sygner hen.

Af dit onde væsen,

igen igen igen.

Jeg lod dig få det hele,

du slog det bare hen.

Mit hjerte er mit eget,

igen igen igen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *