Jeg får dig aldrig som i mine drømme,
fantasien var klistret til dig.
Efterladt humper jeg slunken videre,
som taber og fiasko og fattigfallit.
Tar mit lem i hånden og stryger det hårdt,
men ånden viser sig ikke.
Din silhouet er borte i baggårdssved
og tykt tre-lags køkkenrulle.
Jeg drikker en slurk af min lunkne flaske,
men inderst ved jeg det godt,
at kun drømme bliver ved med at nikke.
Jeg er slidt, syg og slatten,
og troede jeg fandt lykken.
Et øjeblik med åbne glimtende øjne,
en tro på at alt kunne klares,
af kærligheden.
Aborten ligger der på gulvet,
mens jeg strammer løkken
af tre-lags
klistret køkkenrulle.