Inderligt lemlæstes jeg i dit nærvær,
i frostklar ånde,
med blindhed i dine øjne,
der gør mig syg.
Se ikke på mig,
mens du bliver og elsker
og vi dør i hinandens
inderlighed og nærvær.
Og nu er det din tur til at blive blind.
Hører du?
Et hjørne i sorthed hader dig, inderligt,
mens jeg stadig, i mangel på svar,
higer efter dit nærvær.
Mit børneblod er stift,
min hals er tør,
og verden lugter fælt.
Mon jeg en dag, inderligt,
bliver én igen?
