Morgengråd

Her til morgen gik det lidt ligesom det plejer (eller som jeg vistnok tænker det er sket mange gange førhen). Et morgenbord, en urolig og nervøs Jesper – en portion sårbarhed, tilsat et skud lavt selvværd. Et par ord og lidt kritik. Endnu engang bryder jeg ud i gråd og vil bare helst slippe væk. Fordi jeg er misforstået og føler mig frustreret. Og hun sidder der overfor og aner ikke hvad hun skal stille op med mig. Fordi hun tænkte at det var hende, der skulle føle sig misforstået og ville have forsikringer og ros. Et morgenbord i smadder og mit indre i smadder. Kan huske alle de situationer, hvor der er noget på spil: ved morgenborde, aftensmadsborde, på familieture, kæresteture og alt det der ligner. Forbandet være de borde og ture, hvor alt ender i smadder. Nu er jeg forslået og skal tilbage på en hest der halter.