Jeg var nok ni,
da du spændte ben,
og råbte,
det bare var for sjov.
Jeg var nok ni,
da du kaldte mig dum,
og tilføjede, at
det bare var for sjov.
Jeg var nok ni,
da dine venner grinede,
og du forvissede mig om, at
det bare var for sjov.
Du sagde,
at man skubber
dem man holder af.
Du sagde,
at man tryner
dem man vil det godt.
Du sagde,
at man driller
dem man godt kan li.
Du sagde,
jeg tog det hele for nær,
og at det altsammen,
bare var for sjov.
Jeg var nok ni,
da jeg græd og ville hjem,
og bare være fri
for alt det sjove
du ville gi.
Du sagde,
jeg ikke fattede spor,
at det hele
bare var sjov,
at jeg skulle skride hjem til min mor.
Min mormor lærte mig, at noget kun er sjovt, hvis alle i rummet griner. Særligt den person du taler til eller om. At noget ikke bliver sjovt, bare fordi du siger det. At alle kan kende forskel på ægte latter, men at nogen nøjes med mindre.