Jeg lå på mine knæ og tryglede.
Jeg græd om hjælp under dynen.
Jeg bad om svar eller om lindring.
eller bare et enkelt tegn.
Du skulle ikke gøre det for mig
eller frelse min sjæl fra noget.
Du skulle bare være
og måske fylde mit hjerte med trøst,
mens jeg tog kampen
og troede fast.
Men du holdt kæft, din store idiot!
Du lod mig tvivle og hade
og græde og dø indeni.
Herrens veje er uransagelige, sir de?
Hvilke veje?
Hvor var du, din lort?