Måske skal man slet ikke forsøge at ændre sig. I min optik er min vej og udvikling i livet ikke noget jeg har haft direkte indflydelse på. Jo, jeg har da truffet nogle valg og gået mine veje, men jeg har sjældent haft den fjerneste anelse om hvor de i realiteten bar mig hen. Endsige hvordan de påvirkede mig og formede mig. Individualismens, og til dels eksistentialismens, tese om at man kan forme sig selv og sit eget liv forekommer mig umådeligt fjern. Ikke at jeg føler, at jeg er blevet kastet rundt i livet eller blevet offer for omstændighederne. For jeg har jo været med hele vejen og manøvreret efter bedste beskub undervejs.
Det minder lidt om at køre i sin bil om natten på vej mod et sted man ikke helt ved hvor er – eller ved om findes. Man kender fædselsreglerne og overholder dem så godt man kan. I nattens mørke kan man kun se så langt lyset rækker og må forholde sig til det man ser. Fører denne vej mod lykken? Undgår jeg farerne ved at dreje til højre her? I grunden ved man det ikke helt. Man kan følge hovedvejene og lyset fra de andre biler. Så er man måske ikke helt på afveje. Man kan overholde reglerne, så går det nok ikke helt galt. Men hvor man ender eller hvilke seværdigheder man møder, når bilen igen holder stille og dagen gryr? Jeg aner det det sgu ikke. Det er mig en gåde. Og det er mig en særlig gåde, at visse mennesker kan se tilbage på rejsen og synes at den forekom snorlige og med klar sans for retning.
Jeg synes med andre ord, at jeg ikke har haft den store indflydelse på hvad der er sket og hvem jeg er blevet undervejs. Og i forlængelse af dét, forekommer det mig svært at se hvor meget jeg kan ændre mig og udrette på den indre front. Som tiden går, hælder jeg mere i mod at indrette omgivelserne, så de passer til mig. At fore min bil med puder, fylde handskerummet med chokolade og kopholderen med kvalitetskaffe. Så rejsen i det mindste bliver bekvem og jeg ikke falder i søvn under vejs. Som tiden går, bliver jeg mindre tilbøjelig til at spendere enorme kræfter på at fornægte, at jeg bare kører en en gammel rusten Opel, der nok ikke holder meget mere end et par syn til. Statistisk set.