Mørke huller opsluger mig i glimt
af mørke og tomhed.
Men jeg er tilbage nu,
blandt levende,
hårdere nu.
Det nye blod i min gamle krop,
skal tvinge livet på vej,
mod mere,
andet,
og dig.
Der findes ingen kur mod sorte huller,
og fortider, der drager,
i mismod og forkvaklede drømme.
Kun med halvgjorte voksenhop,
kan jeg undgå at falde,
ned i hullet,
der er mit.