Tennisalbue

Alene i livet,
med følelser af elektricitet,
som nok deles af andre,
men som dårligt kan ses.

Som en tennisalbue
flere siger at de har,
men ingen kan konstatere.
Udenpå.

Måske undslipper jeg aldrig,
måske det er mit korte livs projekt,
måske ingen kender naturen,
af elektricitet i min krop.

Se i mine øjne,
og du ser almindelighed,
se bag mine øjne og du ser,
et sort hul og afmagt,
mod en verden som tror.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *