Hvor er det flot at du vinder,
så flot at du køber og tror,
din bil vinder priser og kender,
den formidable vin du får.
På udlandsrejserne du kender,
alverdens seværdigheder og mål,
du køber og kysser og tvinger,
verden for lykkelige skål.
I min lejlighed er der skrammer,
og køleskabet er tomt,
mens ungerne leger og glemmer,
at far er en taber af rang.
Vi griner og lader som om,
ingen ved at pungen er tom,
at udlandrejsen forsvinder,
så snart min øl er drukket op.
Så, skål på skæbner og vilje,
hvis skyld det hele beror,
men enige aldrig vi bliver,
hvor du og jeg bor.
Giv mig en hund og jeg græmmes,
lad mig få lov og jeg spytter,
åbn din dør og jeg skider,
på alt hvad empatien gør.
Jeg er vred og skør,
over verdens logiske orden,
der gjorde at jeg havnede her,
uden mening og vilje.
Min eneste trøst er at du,
er lige så fortabt som jeg,
selvom du tror du er klogere,
prisværdig,
fortjenende,
og givende.