Førhen samlede jeg kun sten,
der var grimme.
Flere tons blev det til.
Boghylden kunne knapt bære
alt det stygge jeg fandt.
Jeg så på deres grimhed,
hver dag jeg stod op,
og spiste frokost,
og ryddede op,
og støvede af,
og inden jeg gik i seng.
En dag fandt jeg guld på min strand.
Jeg havde nær aldrig fået det hjem.
Det skinner så flot på min hylde.
Det grimme må gemme sin fylde.
Nu vil jeg kun samle guld, når det findes.
Og give plads på min hylde, trods vægten især.
Der er stadig plads til det grimme,
men nu er det guld der skal fylde mit hjem.