Mine øjne flakker let.
Lige nok til at jeg kan mærke det,
men ikke nok til at det ses.
Livet vil ikke stå stille,
lade sig fange eller forstå.
Uroligt ligger jeg under dynen og venter
på fred eller søvn.
Eller én enkelt dag,
hvor jeg tør hvile
uden ord.
I lykkelig fred.