Tomhed og forvirring kan ikke ses,
urolighed og fotvivlelse er skjult,
længsel og nostalgi er forsvarligt gemt indeni.
Men jeg vil, at du ser min smerte,
at jeg er rådvild i livet,
og råber om hjælp uden ord.
Som imploderende stjerner,
forsvinder jeg lige foran dig,
og bliver til ingenting.
Mine råb og skrig,
er stumme og tomme for mening,
når man ser vibrationen i min læbe.
Som en kaospilot uden bevis,
styrter jeg mod jorden,
i et langstrakt og tomt fald.
Gid nogen ville fritte mig,
for urolighed og smerte,
uden at få noget som helst igen.
Mit købmandskab siger mig,
at jeg bør holde min kæft,
for kreditten er næppe så stor.
Jeg betaler mig til empati,
og ører der lytter,
til alt det lort jeg er fuld af og ikke behærsker.
Hvis du en dag får tid og er ledig,
hvis du en dag har overskud og er frisk,
hvis du tror du kan lytte til fisk.
Så giv et ring og sæt dig ned,
luk ørerne op og bliv ved,
med at spørge, til jeg får fred.
Måske hvis vi snakker længe nok,
uden pauser og udflugter,
forsvinder min smerte.
Hvis ordene slipper op,
er jeg måske fri for at tænke,