Du dræber mig virkelig langsomt,
overvælder mig af uforståelighed,
og forfjamsket frihed,
jeg ikke tør bruge.
Jeg gad godt kunne finde ud af det – livet. Men jeg føler mig magtesløs og forvirret. Kan ikke finde fast jord under mine fødder. Overvældes af valg.
Hvorfor er jeg blevet syg? Hvorfor føler jeg mig konstant uegnet og ude af stand til at få styr på det hele. Jeg har ikke mange venner, ikke mange penge, ikke en lysende fremtid og ved næsten ikke hvad jeg selv kan lide.
Jeg har aldrig mødt gud, set tegn eller mirakler. I mit liv har der været øjeblikke hvor alt gav mening og jeg troede alt var muligt, hvis jeg bare troede. Men det har oftest sortnet og efterladt mig fortabt.
Måske er det bare noget indeni? En svaghed eller defekt, der gør at jeg synes alt er så svært ind i mellem? Måske er jeg helt normal, men føler mig alene med at være det.
Giv mit hjerte ro. Bare en uge, en dag eller en time…