På dine præmisser
opgav jeg min drøm.
Om sammenfiltret liv
med binding og troskab
Med ét nu, der kunne holde
og ikke den fremtid der venter,
og måske blir væk,
i arbejde,
i familien,
i andre projekter.
Det er nu jeg tør!
Det er nu vi kan nå det!
Inden vi blir gamle
og måske er forbi.
Hvor ville jeg sørge, hvis det var,
at vi ikke nåede noget af det
jeg tror jeg gerne ville.
